torsdag den 3. april 2014


bæveren:

Bæveren tilhører gnaverne ligesom f.eks. egern og mus. Den er Europas største gnaver.
Den er kendt for at lave dæmninger, men den laver også kanaler, hvilket er et meget større arbejde end dæmningerne. bæveren lever af inderbarken af piletræer, vandplanter, blade, grene og bark. Bæveren kan veje op til 40 kg og bliver omkring 15 år gammel. Bæveren er tilpasset et liv i vand. Den opholder sig i eller tæt ved vandløb, kanaler, søer, vandhuller og moseområder.
 udseende:
Øjnene er små og placeret højt på hovedet. Som en tilpasning til bæverens liv i vand har øjnene gennemsigtige membraner, der glider ned når dyret dykker. Membranerne hindrer at partikler og andet snavs generer eller skader øjnene. Den voksne bæver har en kropslængde på 95–135 cm. Halen som måler 25-37 cm er flad og bred, og den er kun pelsklædt på haleroden. Pelsens farve kan være alt fra gråbrun til sortbrun, men er oftest lys brun eller rødbrun.

familie:
 Fra bæverne er ca. 2 år er de kønsmodne. Der fødes kun et kuld om året, og det foregår i maj–juni. Da hunnen er drægtig i ca. 110 dage betyder det, at parringen har fundet sted i januar eller februar. Han- og hunbæveren lever sammen hele livet i små familiegrupper. Ungerne bliver inde i hulen 1–2 måneder efter fødslen, og de unge dyr i familien hjælper med at passe ungerne.


Fødekæder i skoven:

En fødekæde er et system, hvor man får et overblik over, hvilke dyr spiser hvilke. Der findes mange forskellige fødekæder, da dyr spiser forskelligt. Fx spiser en ræv både fugle og kaniner, men den spiser også, mus.